Spring til indhold

Ydelser

Hvilke muligheder er der?

Jeg har, gennem min karriere i egen virksomhed, gennemført mange større og mindre forandringer med succes.

Yderligere har jeg i forskellige bestyrelser og udvalg under Dansk Byggeri, igangsat sammenlægninger, generationsskifter mv.

Jeg har arbejdet i meget forskelligt sammensatte bestyrelser gennem mere end 20 år, dels i egne virksomheder og dels i Dansk Byggeri regi.

Jeg har ageret mentor for en mængde virksomheder gennem tiden, og er en af drivkræfterne bag Mentorpitch, under ForzaVejle.

Jeg vil kunne tilføre en god pragmatisk og praktisk indsigt i de fleste bestyrelser, og vil med min brede erfaring som leder ligeledes kunne agere værdifuld sparringspartner for direktør og ledere.

Målrettet relations og netværksarbejde gennem 25 år, har medført et stærkt netværk, især i og omkring Vejle, men via LinkedIn også nationalt.

Bl.a. har jeg siden 2009 medvirket til at opbygge Vejle Boldklub ledernetværk, til at være regionens suverænt stærkeste erhvervsnetværk.

Tryghed, tålmodighed og ihærdighed er vigtige faktorer når der skal opbygges nye relationer.

Jeg har med succes gennemført fusion i egen virksomhed, og via grundig screening af personlige egenskaber, lykkes med at skabe en balanceret leder/ejerstruktur.

Med rettidig omhu in mente, har jeg foranlediget en LEAN proces, hvor kunder, medarbejdere og leverandører blev analyseret, virksomheden strømlinet – således at vi også, set udefra, fremstod veldrevet og gennemsigtige. Dette medførte et salg af virksomheden, hvor køber kom “frem af busken” af sig selv.